White Cows Art Statement

  birgitte moos       

    home        paintings       installations        set design        texts        blog        cv        contact                              

THE SHORT ART STATEMENT for ‘WHITE COWS’ by Birgitte Moos, March 2014.      

’White Cows’ startede som et scenografi projekt som studerende på Designskolen, hvor jeg skitserede stedsspecifikke installationer for butiksudstillingslokaler omkring Kødbyen, iscenesat med både levende modeller, koskulpturer, videoprojektioner, referencer til plastik kirurgi og DNA manipulation. Jeg har siden udvidet projektet til street art i USA i 2012-13 og en pop-up solo udstilling i LA i det multietniske Downtown i 2014. Projektet er i sin natur multidisciplinært og tager stilling til et paradigmeskift fra en tidligere kultur, med forbindelse mellem sjæl, hjerte og ånd til en samtidskultur hvor den biologiske krop er centrum. ’White Cows’ er bla.  inspireret af og bruger frit Lacan’s ’Mirror Theory’ og Baudrillard’s koncept af det hyperreelle, som ikke længere kan skelne kopi fra original, og af den franske forfatter Robert Redekers’s ’Egobody’.                                                                   

This installation is a new subtract, derived from an idea of a series of 5 storefront art installations for the Meat Packing District of Copenhagen, that I was assigned to create back in 1996, based on the fact that the first fashion week in town was located in a former slaughterhouse; The Hall of the Axe. How ironic is that! ’Meat.’ So I responded with an anticommercial!

The essence of the project ‘White Cows’, is a culmination of an obsession with female beauty in literature, media and fashion. A comment on female beauty and the methods and extent used, to which people will go to in order to achieve this: Nanotech for life extending and body-beautiful surgery, future dna manipulation, products containing animal products… Beauty conquers everything, as Laurie Anderson stated.

Thus, the horror of knowing how we generally treat animals, before we eat them, is stronger than beauty!

'White Cow' and 'Eurotrash' is what I was labelled by our nice Latin American Landlord Lady in the Danish Ghetto on Ethel, Studio City, LA, when living there back in 2004.

And no, I didn't swim nude in the pool nor spilled coctails in it, but had the naivety believing I should take action, with my Danish sense of ’justice and responsibility.’ So tried to prevent a (gun)fight between a coked out Texan billiardaire and his girlfriend (our neighbour), from continuing or being carried out... How naive. Nobody else interfered with this scenario, which of course pissed me off too. Soon after I knew why!

Well, he WAS verbally and loudly threatening to shoot her, and their apartment door was open, so I DID enter... Not a good idea! Had no clue it's legal to shoot someone entering private property in Texas! Then he threatened shooting me. Apparently forgetting he was in CA. Etc. etc. etc.



STRØTANKER OG TEMAER TIL ‘WHITE COWS’ - Noget flow skrevet, andet strammet op.


1996 tvillinge modeller og frosne Bertolt Brecht refererende tableauxer. Hele projektet en absurd ‘Wagner opera’.


Modeller, alle identiske mannequiner, livløse super perfekte kvinder placeret ovenpå et sort gummibånd der er spændt tværs igennem lokalet i et basin med rød farvet vand der ligner blod. Tvillinge metaforen spejling = genetisk reproduction, gensplejsning, ensrettelse, mediers skønheds ideal og narcissistsk spejling. Modeverdenen dikteres af mænd. Mange fremtrædende tøjdesignere er homoseksuelle mænd.

YY det nye køn som ikke finds og reference til Y generationen. revolutionarY evolutionarY (flip evolutionary 180 grader). Spejling af et or dog betydning refererer til dobbelthed, flertydigt, kompleksitet og noget uforståeligt… Modsatte af Revolutionerende evolution. Flip flip flip. Revolutionerende gennembrud indenfor evolution: Evolution af kvindekønnet, evolution af forskning ifht. Midler der kan udvikle den fysiske skønhed og evolution om bevidsthed ifht. Skønhedsidealer. Revolution; revolte, oprør imod mainstream stereotypiske manipulerede, og manipulerende, billeder på q skønhed. Modstand, gennembrud af nye paradigmer. Samtidig er hvide køer hellige I Indien og Moos er pluralis for ‘muh’ og kunstner signatur.


Jaques Lacan’s Mirror Theory hvor ‘babies’ fra tre måneders aldermen begynder at blive istand til at distingvere imellem sig selv og omverdenen og et billed. Indtil da er babierne frustrerede over ikke at forstå forskellen imellem sig selv og billedet; spejlingen. Dvs. De har endnu ikke udviklet bevidsthed om asskillelsen og en narcissist skade jvf. Personligheds struktur kan grundlægges I den process. Efter tre mdrs aldermen bliver barnet bevidst om at spejlingen ikke er dem selv men men noget udenfor dem. Derved tror jeg at de opdager at de kan manipulere spejlbilledet, men at de er afhængige af spejlingen hvilket danner basis for en narcissistisk spaltning. Denne spaltning er iboende nødvendig for at selvdyrke skønhed; kultuvere den ydre form, skallen, fremfor de indre kvaliteter.


Projektet behandler nogle meget alvorlige temaer og tager stilling til disse men White Cows skal IKKE være fordømmende, prædikant agtigt og dommedags iscenesættende. Der skal være en tvetydig multidimensionalitet i værkets overordnede (implicit indholdet) som både kann opfattes morsomt, legende let, sygt seriøst og gammeldags (referencer til historiske humanistiske kvaliteter som min generation – overgangen fra internet til internet) indsat de nyeste forskninger om DNA, bevidsthedstilstande, The Spirit Molecule stoffet etc etc etc. Jeg har boet i LA, Californien on and off i et årti og opsøgt en del communities i CA indenfor kunst, Burning Man, som scholar in Residence i digital art på university of Southern CA afprøvet virtual reality tilbage i 2003. White Cows er nok kulminationen af min viden, lærdom, eksperimenteren og holdninger indtil nu og jeg er SUPER entusiastisk med det her projekt og har allerede downloaded billeder af et egnet lokale for installationen i London og NYC og lavet 3D skala model hvor jeg indplacerer og omarrangerer elementer fra White Cows for Meatpacking District i London og Kbh.

Flyttede til Berlin og studerede scenografi med focus på græske tragedier og operaer hos Achim Freyer. Mytologier. Og fordi scenografi traditionelt anses som en selvstændig kunstform fremfor et designfelt som her I Danmark. Jeg var interesseret I scenografi som et multidisciplinært kunstfelt og har derfor studeret diverse, forskellige kunstformer som digital kunst, … For tiden anvendes begrebet scenografi ofte af billedkunstnere hvorimod kunst I scenografi ikke ses. Jeg har netop arbejdet på det modsatte.



1996 enæggede tvillingemodeller frosne tableauxer B Brecht) på rullebånd. Tvillinge metaforen handler om spejlinger i hinanden, genetisk reproduction, at finde sin identitet igennem begrebet ‘tvillinge sjæl’. Sammenhæng versus splittelse. Narcissus myten: Spejlingen, Egoet, en plante, vækst, groteske blomster symbol, græsk myte. Selvfiksering medfører død/livløshed/fiksering af selvet således at individdet, kvinden ikke længere er individ men objekt. Objekt fiksering.

Spejlingen 1996 Time is Now project: http://birgittemoos.com/projects-and-installations/now-ALT2000.html


publikum, reflection af sig selv og tidsbegrebet hvor jeg definerer tid non lineært.  fragmenteret og publikumsplacering samt eksisterende rum. Arbejder med hvordan overgange mellem publikum og performer ophæves og hvordan publikum inddrages.


Dyrkelse af skønheden, kultivering, remedier, noget der vokser.             

Den ydre form, kontur, omrids, skal = ægget = Helen of Troy, tvillingetemaet.

White Cows de hvide køer antropologi, spiritualitet, psykologi, kvantefysik, politik. Salvador Dali’s surrealistiske elefant, 1997, inspireret af Damien Hirst’s formaldehyd dyr og Norman Fosters Second Skin i London.

Lav collage for Kødbyen: Rum med tvillinger.


Alternative sammensætninger af hvide køer I forskellige positurer I maleri. Lidy Di Tiara Yver, overdimensionerede yvre. Cow Puzzle. Udskær narcissus blomst I karton for billeder.

Lars Larsen, Lektor og forsker I intelligens. A&rhus Uni.

DNA – Institut for genetic. En baby indeholder atomer fra millioner af år.

RevolutionarY  EvolutionarY spejlet evolutionary = YY kromosomer. Copy clone. Research I DNA. YY findes ikke. Til gengæld er Y generationen nutidens yngste unge der oplever og lever med de nye skønheds idealer og og hyppigt gør brug of plastic kirugi, falske øjenvipper etc. For prisen af påsatte øjenvipper kan man igennem Red Barnet forsørge 1 ½ barn om måneden i et ‘Uland’… Billigt lingeri fra H&M fremstilles I Bangladesh hvor arbejderne sulter og ikke engang har råd til at købe mere end to stykker tøj årligt af det de producerer…                               White Cows spiller også på the notion of Indiske hellige hvide køer (spiritualitet) og mite get efternavn Moos er muh I pluralis på engelsk.

“in the year 2000 the publication Scientific America reported a complete Cow Human Genome comparison had been completed. Among the 768 genes on the cattle RH map, 687 genes or 89.5% had putative human orthologs.  Cow milk is the most compatible with human mothers milk then any other species in existence. This is because the DNA of the cow was specifically constructeds to be harmonious with human DNA.“                                                                   

Når jeg arbejder med posthumanisme her er det både som begreb og iscenesættelse af et liv efter det at være i live, samt at posthumisme her flirter med ideen om et nyt kromosom sæt YY for et nyt slags uber mensch.


Jeg ser et kalejdoskopisk univers i en version, der sammenføjer kulturbilleder fra det vestlige teknologiserede samfund med versioner af bestemte mønstre, om posthumanisme,_kvantefysik_og_spiritualitet.                                                                                                                         

Siden 1996, og ‘White Cows’, er koncepter som posthumanisme og det holografiske verdensbillede introducerede. Vi opererer for tiden som flydende, nomadiske identiteter i en hyper globaliseret verden, der forgrener sig i forskellige retninger; neurale strukturer med tendenser og mønstre i tværsnit gennem vestlige kulturer, hvor myter, som ligger under overfladen, indeholder strukturelle mønstre i samfundets kommunikationsnet og perception af hvad skønhed er.

I ’White Cows’ er temaerne mediebilleders fremstilling af kvindelig skønhed, kunst, etik, etniciteter og køn, og jeg arbejder på at udvikle ’White Cows’ ind i et abstrakt og præcist udtryk der adapterer mit koncept ’syntetisk realisme’. Syntetisk realisme er en slags manifesteren af hvordan jeg opfatter en tendens i den verden vi lever i for at stille spørgsmål ved vor tids krops fiksering. Syntetisk realisme drager paralleller til kunst stilarter der bruger realisme som form og samtidig fokuserer på surrealisme og pop art. Samtidig spiller projektet med forskellige myter der har feminine heltinder. Eksempelvis Sophokoles tragedie Antigone, og gudinderne Afrodite, Venus og Helen af Troy.

Jeg vil udtrykke ideen kopi/klon i et klinisk formsprog modsat kropslighed, simultant illustreret med  underliggende varme og humor. Hvordan jeg visuelt kan udtrykke Baudriallard’s teoretiske ide om kopi igennem et sterilt formsprog og udvikle en essens af ideen om posthumanisme, simultant med at det skinner igennem vaerkerne at en underliggende human varme stadig er det som sejrer over en fremmedgoerelse og fjernelsen fra at være et unikt, empatiskt og kærligt menneske med en ’imperfekt’ krop, og netop derigennem at være et dejligt og attraktivt menneske.

Jeg researcher i ’White Cows’ temaerne og arbejder på at udvikle og fusionere ’White Cows’ tidligere udtryk ind i en interdisciplinær scenografi, der inddrager fodgængere som real tids performere, placeret urbant i København. Abstrakt OG præcist udtrykt syntetisk realisme ind i en interdisciplinær installations scenografi, og vil her udvikle et performancekoncept der inddrager publikum imellem performere i rummet, linkende tilbage til ’Corpus in C’, med udgangspunkt i projektets oprindelige placering i eller ved Kødbyen. ’White Cows’ er ideelt placeret i et lokale med stort vindue  i Kødbyen.

                                                                                 

Finde ind til et visuelt udtryk der kommunikerer essensen af projektets tidligere vaerker og research og arbejder med hvordan forbipasserende, bliver både publikum og aktører i forhold til dokumentar teater, som jeg skal præcisere. 


Jeg tilhører en overgangs generation og forsøger igennem min kunst at belyse samtidskulturelle retninger i en multikulturel og teknologisk forbundet verden: En kropsfikseret, narcissitisk og en spirituel, holistisk livsform.

Jeg søger at formidle større rum og transcendere den kontekst de er etablerede i, for at efterlade sanseindtryk og dybere indsigt for medvirkende. Og jeg mener at det som kunstner er mit ansvar at forsøge at medskabe positive, sociale forandringer for mennesker, nationalt og globalt. 


                                                                                                                                                                                                   



The mirrored twin metaphor is derived from Jaques Lacan’s ’Theory of Mirrors’ in which he describes babies self-recognition.      There is a certain model for classic beauty which are copied and multiplied to benefit corporate fincial hierarchy. And women we do this by ’free will;’ a narcissistic self-adoration, mirroring ourselves in other women’s eye-catchiing appearance.          Also, the intent behind this particular installation, at Jess Projects LA, as one of a series in the 'White Cows' project is a no cost recycler-installation created of found materials, in the specific neighborhood and in the building. The works on display at Jess Projects is inserted in a community and zone known as a gang territory on the intersection of Phillipinotown, Silverlake, Downtown and Koreatown. A multi ethnical melting pot.


The Holy White Cows in Bagawad Gita. Statements found throughout the Vedas.                           

“The surabhi cow descended from the spiritual worlds and manifested herself in the heavenly spheres from the aroma of celestial nectar for the benefit of all created beings. Since all cows in existence in the world today are factual descendants of the sacred cows of India they are all holy as well and should always be lovingly cared for and protected with the highest esteem and greatest respect. One should never cause harm to cows and eating the flesh of cows… Cows are the mothers of all creatures… Cows are the source of evolution and eternal growth… Cows represent sacred acts themselves and without cows there can be no performance of any sacred act. This is the pure, sublime and supremely exalted position and pre-eminence of cows above all creatures in all the worlds… One should never even in one's mind do injury to a cow or ever think of harming cows as well as bulls… Cows are adored in heaven. Cows are goddesses competent to grant every righteous wish and desire. Verily there is nothing in the worlds more elevated or superior to cows”.



PORN The cult of the self—that is the essence of porn—lies at the core of corporate culture. Porn, like global capitalism, is where human beings are sent to die. Porn is woven into the corporate destruction of intimacy and connectedness, and this includes connectedness to the earth… also sets the standard for female beauty and female comportment. And this has had terrifying consequences for girls.

“Girls learn in our society they have two choices, “They are either lookable or invisible. To be lookable means to conform to the mediekultur: to look hot, be submissive and do what the man wants. That’s the only way you get visibility. You cannot ask adolescent girls, who are dying for visibility, to choose invisibility.”  Kvindelige skønhedsidealer voksede ud af underholdnings industrien siden halvtredserne og the need by corporate capitalists to sell products.



In Excitable Speech: Politics of the Performance (1997), Judith Butler analyzes name-calling as both a social injury and the way in which individuals are called into action for political purposes… Rather, she takes bodies as always already gender indeterminate and destabilizes their performatives further to show how bodies are marked by gender, as well as race, class, sexuality, etc., and how these categories are also destabilized within the perfomative.                     

In Antigone's Claim (2000), Judith Butler redefines Antigone's legacy, recovering her revolutionary significance and liberating it for a progressive feminism and sexual politics. .. cultural change. Antigone, the renowned insurgent from Sophocles' Oedipus cycle, has long been a feminist icon of modstand, rebellion. .. and she asks how psychoanalysis would have been different if it had taken Antigone – the "postoedipal" subject – rather than Oedipus as its point of departure. … showing how a culture of normative heterosexuality obstructs our capacity to see what sexual freedom and political agency could be.


Antigone is a female heroine in Greek mythology and tragedy, the daughter of the unwittingly incestuous relationship between Oedipus and his mother Jocasta. Scholarly analysis of the tale of Antigone studies its themes of power and democracy, pride, justice and family values.                                                                                       

Major themes run through this Greek myth, from law and morality, gender and the position of women, injustice, inaction, and the threat of tyranny. Political, historical and social considerations are relevant in Antigone. The pride of Antigone sees her give up everything to put right something she believes is wrong.                                         

Gender and the position of women is a contemporary theme explored in the story of Antigone. Gender roles are destabilized in a world where defiant, independent and stubborn actions are considered manly, …Connections between the theme of the law and powers and the modern human rights movements can be made.


Aphrodite  

Roman name Venus.  Aphrodite was the goddess of love. The Romans called her Venus. She was said to have been born from the foam of the sea (seashell). Aphrodite can also be said to have caused the Trojan War. a noble Trojan youth named Paris. Aphrodite guaranteed him love of the most beautiful woman in the world. This was Helen, who happened to be married to the king of Sparta. Paris promptly awarded the golden apple to Aphrodite, who in turn enabled him to elope with Helen, who thenceforth became notorious as Helen of Troy. Helen's husband and his brother raised a Greek army to retrieve his wife, and this was the inception of the Trojan War.

  In Greek mythology, Leda wife of king Tyndareus of Sparta. Her myth gave rise to Leda and the Swan. She was the mother of Helen of Troy & Clytemnestra. Leda was admired by Zeus, who seduced her in the guise of a swan. As a swan, Zeus fell into her arms for protection from a pursuing eagle… eggs from which hatched Helen (later known as the beautiful "Helen of Troy"), Clytemnestra… The split is almost always half mortal, half divine;

“I det 20. århundrede begyndte energierne at accelerere voldsomt - dets sidste årtier rummede allerede en recycling af de forudgående årtiers hovedtemaer. Allerede i 90´erne genbrugte man 60´erne, 70´erne og 80´erne - både stil, musik, æstetik, filosofier med meget mere. Siden da har man allerede recycled disse årtier igen, måske endda mere end een gang. Efter årtusindskiftet er der sket en dramatisk upspeeding af recycling…                           

Matrix sammenhængende mønstre, eller alle udtryk for et mønster, man har gennemlevet i flere liv”. Desiree Nielsen 2015



Robert Redeker "Egobody: La fabrique de l'homme nouveau", Forlaget Fayard                                         

Siden offentliggørelsen den 19. september 2006 i avisen Le Figaro af en kronik med titlen "Hvad skal den frie verden stille op med de islamistiske trusler?" har Redeker måttet leve under politibeskyttelse under jorden.

Redekers hovedtema er ikke islam, men menneskets umenneskeliggørelse. I hans øjne er islam kun en form for dehumanisering blandt andre, og som nu står over for den umenneskeliggørelse, som foregår i selve den europæiske civilisation.

Det er dette emne, Redeker endnu en gang tager op i den bog, han udgav tidligere på året. Den bærer den slående titel "Egobody: Hvordan man skaber det nye menneske". Et nyt menneske, som har kappet alle bånd med fortiden, og som skal være bygningsmateriale for et nyt samfund, var kommunismens mål.

Den centrale idé er den, at menneskenaturen ikke er givet. Mennesket er kun et stykke blødt voks, som magthaverne kan forme i overensstemmelse med deres opfattelse af mennesket. Altså: mennesket som et projekt for mennesket, et menneskeskabt menneske.


Man ville have troet, at denne ideologi var forsvundet efter de store totalitarismers sammenbrud. Dette er ikke tilfældet, hævder Redeker og mener at Det er først nu, at utopien er ved at virkeliggøre sig. Vore dages nye menneske kalder Redeker for egobody. Egobody henviser til mennesket, som opfatter sig selv som en krop: kroppen som den højeste værdi og som den eneste identitet, det aktuelle menneske anerkender, kroppen, som har "fortæret selvet".


Det, som det nye menneske interesserer sig for og dyrker, og som er blevet til livets centrum, er kroppen. En krop, som bliver plejet og passet gennem fitness, gennem den "rigtige" ernæring, gennem kosmetik og æstetisk kirurgi. En krop, som udstilles (fotomodeller, mannequiner og sportsfolk). Kroppen som et "universelt forbillede", alle skal tilpasses. En krop, som samtidig kun består af bestanddele, der kan skiftes ud efter behov. Og en krop, man forestiller sig, kan bevares stedse ung og så godt som udødelig.


Sammenlignet med tidligere tiders menneskeforståelse fremstår egobody som et i sandhed nyt menneske, det vil sige et umenneskeliggjort menneske, for det, der har karakteriseret mennesket siden oldtiden, har netop været den opmærksomhed, man rettede mod det indre. Kulturen, som udgør det menneskelige par excellence, har altid fokuseret på det indre menneske ("l'intériorité") med dets spørgsmål om tid og evighed, død og liv, det gode og det onde. Kristentroen har som intet andet lagt vægten på det indre menneske, på alvoren i tilværelsen, med hjertet eller sjælen som det primære.


Dette paradigmeskift i menneskeopfattelsen fra sjæl, hjerte og ånd til krop betragter Redeker som ikke mindre end "en omvæltning af historisk omfang", ja, en sand "antropologisk mutation". For første gang i historien har mennesket reduceret sig selv til en rent "zoologisk dimension" og forkastet sit adelsmærke: at være mere end materie, at være ånd, at søge åndelig næring, at åbne sig mod den guddommelige instans og at forstå sin højere kaldelse. For første gang i historien har mennesket forkastet den åndskultur, som er udtrykket for dets dybeste identitet.


Under den himmel, hvorfra Gud er bandlyst, kan det "syndefrie" menneske, som ikke længere kender til "arvesynden", give sit "grænseløse magtbegær" frie tøjler og ophøje sig selv til menneskets skaber. Således bliver mennesket et behandlingsobjekt for mennesket.


Det er indlysende, at magten over naturen, som er forbundet med videnskab og teknik, blev udvidet til også at omfatte mennesket, betragtet som ikke andet end natur, krop eller som et system af fysiske fænomener.


Den "fagre nye verden", Redeker beskriver, er en omvæltning af hele det moralske syn, der har været kendetegnende for Europa. Godt og ondt har forandret sig til ukendelighed. utopien om kroppens evige ungdom og udødelige liv på jorden.


I Redekers øjne er dette en flugt fra menneskets vilkår, som er ved at lægge det sande menneskeliv øde. Som han med bekymring spørger: "Er et menneske, som er blottet for bevidsthed om døden, stadig et menneske?"


Mennesket har først opdaget sig selv som menneske, når det har opdaget døden, understreger Redeker. Al sand kultur og al lovprisning af livet hviler på en forståelse af døden, af vores forgængelighed. Derfra stammer kulturen, spørgsmålet om livets mening, om godt og ondt, derfra stammer også ansvaret med hensyn til at modtage de tidligere generationers erfaringer og give vores egne videre til de nye slægtled.


Men mennesket, som har reduceret sig til en rent biologisk dimension, har jo ikke historie, ikke kultur, det har kun kroppens nu. Og når alle anstrengelser går ud på at "skjule alderen" og "ignorere dødens virkelighed", er det nye menneske et infantiliseret individ, en pseudo-teenager, som flygter fra livets egentlige krav. Har man tømt lidelsen og døden for mening, har livet heller ikke noget indhold.

Det vestlige menneske, som i øvrigt er ved at blive til "modellen for hele jordkloden".

Dyr ofrer ikke deres liv. Og det gør egobody, det nye menneske, heller ikke.





Copyright © Birgitte Moos 2015



Arnold Aronson PhD

Professor and Chair

Columbia University School of the Arts, Theatre Arts Division, NYC


Allan Tollefson

Professor and Technical Director

University of La Verne, Theater Arts Faculty, Los Angeles, CA


Sherry Dobbin

Director

The Watermill Center by Opera Director Robert Wilson, NY


Vibeke Sorensen

Professor and Founding Chair

University of Southern California, Los Angeles, School of TV and Cinematic Arts, Division of Animation and Digital Arts


Steffen Aarfing

Set Designer

Copenhagen


Ron Sossi

Artistic Director

The Odyssey Theater, Los Angeles


Susanne Vad

Film Studies Director

Zentropa Productions / Station Next, Copenhagen


Jonas Elmer

Filmdirector

Copenhagen


Ulla Hovgaard Ramlau

President

Danish Design Center, Copenhagen




© Birgitte Moos Chalcraft 2019