HAMLETMASKINEN treatment

En nyfortolkning af “Hamletmaskinen” er spœndende lige nu, hvor posthumanisme og kunstig intelligens debatteres, og tages i anvendelse. Siden 1998 er koncepter som transhumanisme, posthumanisme og det holografiske verdensbillede formulerede. Og digitale miljøer har langsomt infiltreret alle aspekter af vores liv. Menneskeheden er extremt påvirket af videnskab og teknologi, og teater responderer på en realitet hvor koncepter som cyborgs og virtual reality bliver virkelighed. VR-briller og virtual reality games åbner porten ind til paralleluniverser, mens vi er i vore egne, identificerbare kroppe. Vi er gået ind i en era med nye former for eksistens og interaktion, og forandringer som vil provokere meget dybe ideer i humanistiske fag, og fortids kulturelt materiale som har lært os om humanistiske værdier.

Vi opererer for tiden som flydende nomadiske identiteter, i en hyper globaliseret verden der forgrener sig i forskellige retninger; neurale strukturer med tendenser og mønstre i tværsnit gennem vestlige kulturer - hvor myter som ligger under overfladen, indeholder strukturelle mønstre i samfundets kommunikationsnet. 

Jeg ser et kalejdoskopisk univers i en 'Hamletmaskine' version, der sammenføjer ’billeder’ fra det vestlige teknologiserede samfund med versioner af bestemte mønstre. Jeg opfatter 'Hamletmaskinen' som en storslået fortælling om vedligeholdelse af universitet og liv, og designede HM derudfra i 1998. En nyfortolkning af HM – Hamlet_ex_tender, planlœgger jeg som en oplysende, multifacetteret post-internet 'Hamletmaskine' produktion, der sammenføjer 'billeder' fra det vestlige teknologiserede samfund med versioner af ny videnskab og humanistisk udvikling i en holistisk retning, for at modarbejde dystopien om den mentale og klimatiske død 'Hamletmaskinen's' manuskript forudsiger. Intentionen er at få det til at skinne igennem værket, at en underliggende menneskelig varme og moral stadig sejrer over forestillingen om posthumanistisk fremmedgørelse.                                                                                        

Og jeg forestiller mig et kalejdoskopisk univers i en holografisk, multi-dimensional 'Hamletmaskine' version, der igennem interdisciplinær scenografi, kommunikerer for eksempel mønstre, der rotter sig sammen og versioner af bestemte mønstre i et tværsnit gennem historiske epoker som en overgang til nye mønstre i sammenlagt form i et kommende verdensbillede. På en måde, hvor matrix mønstre der formes i uendelige cyklusser, skaber mønstre af uendelige komfort zoner. Mønstergenkendelse i relation til et tværkulturelt, multietnisk ny Europa, hvor spiritualitet og teknologi, krop, psyke og forbrugssamfund forenes.

'Hamletmaskinen' tager udgangspunkt i og vil sammenflette forskellige teorier og ideologier. I 'Hamletmaskine' undersoger jeg felterne syntetisk biologi, filosofisk eksistentialisme, mytologisk antropologi, sprog, og kommunikation politik, etik, mønstre, kvantefysik og kosmologi. Bœredygtighed ser jeg som en naturlig konsekvens af et holistisk verdensbillede!

For at forståhvor denne nyfortolkning navigerer fra, vil en beskrivelse af 'HM' versionen fra 1998 forhåbentligvis slå kursen an:                             

'Hamletmachine' portrays failed revolutions and aims att support social change while facing the effects of consumerist culture. Hamlet is placed in a split that spans between Ice Age and overheating due to climate change as result of mankind’s consumerism and transcending capitalism’. In only eight pages Hamlet is fragmented within history; politics and humanism, carrying disillusioned ideals from a past of violence and failed revolutions’.

Med mennesket i centrum i en ny 'HM' fortolkning, har jeg valgt grundtemaer som menneskets natur og essens. Hvad meningen med livet og skabelsen af dette univers er. På sociale medier som Facebook går videoer om factory-farming, dyrs hukommelse og loyaliteter, på tvœrs af arter viralt. Og det er som vi befinder os I en ny, og ekstremt nødvendig, ekspansivt tiltagende bevidsthedstid, med en form for masseopvågnen, netop her hvor klimaforandringer er det som menneskeheden først må se på og agere ud fra.

Visionen er at fremstille en 4D holografisk og interaktiv 'Hamletmaskine'. Med andre ord at der performes I 4D hologrammer, hvor holografisk scenografi skal realiseres med udgangspunkt i kvantefysiks double split experiment og teorier om paralel universer og evidens for tyngdebolger. Prismatisk rumgeometri, hvad det end er.

Hovedudgangspunktet er således tyngdebølger, og det kvantefysiske Dobbelt Split experiment, som måler hvordan enkelte elektroner samtidig er alle steder og bliver til en bølge af potentialer, hvor et Interferens mønster opstår. En registrering af tyngdebølger i 2016, viser at disse bølger bliver udløst og skabt ved kolossale events I universet som kollision af sorte huller og Big Bang. Disse videnskabelige opdagelser ser jeg som banebrydende for menneskets bevidsthed.

Jeg går ud fra at vi alle besidder en grundlæggende menneskelig essens, der udjævner etablerede forskelle. En essens der ikke er afhængig af forestillingen om udødelighed og kropslig perfektion. I hele spørgsmålet om forlængelse af liv må man overveje, hvad det er, der forbedrer mennesket. Det har noget at gøre med moralsk valg og muligheden for den frie vilje, og muligheden for at handle som moralsk væsen, og følelsesmæssige reaktioner der er med til at definere os som mennesker.

Kunsten er optaget af virtuel realitet. Kunstnere har så vidt vides altid vœret  'concerned with nature of reality'. Det ses I Picasso's kubistiske portrœtter, i 'D.H Kahnweiler', 1910 og i Cezanne's 'Geometry in nature' malerier og hos Victor Vasarely, faderen til Op-Art. Science fiction har siden 1926 beskrevet den fjerde dimension, men det er stadig svœrt at forestille sig en verden vores øjne og sanser ikke har adgang til. Bevidsthedsverdenen, universet, uden for den fysiske krop er et nyt grænseland for videnskaben. Einstein udforskede netop mødet mellem videnskab og det som nogle vil kalde spiritualitet. Med kvantefysikkens nye opdagelser kan den verden vises, og derfor muligvis anerkendes som eksisterende.

Forud for arbejdet med HM, formulerede jeg i 1991, til performancen 'Corpus in C' på Arthall Charlottenborg, termen 'Synthetic Realism' som en beskrivende syntese for min livslange interesse i “what is real! What is reality and what is really the meaning of life, merged with adaption of tech-consumerism into existence for alive organisms and use of synthetic materials, plus overuse in terms of consumerism and the structure of capitalism”.

by Birgitte Moos Chalcraft